Hvad er årsagerne? Alderdomssvækkelse skyldes celleforandringer i de legemsceller, der er i stand til at dele sig, og bortfald af nerveceller i hjernen. Nerveceller kan ikke gendannes.
Vi fødes med over 12 milliarder hjerneceller, men mister ca. 50. 000 pr. dag og endnu flere under sygdom således, at vi ved 80 års alderen kun har ca. halvdelen af vore hjerneceller tilbage.
Ældningsprocessen har således forbindelse med celledød og specielt hjernecelledød.
Alderdomsforandringerne afhænger af, hvor i hjernen der dør flest celler. Intelligensen er knyttet til hjernebarken, synsevnen til den bageste del af hjernen, og musklerne dirigeres fra en hjerneregion, der ligger lige under issen, mens følelserne har deres sæde midt i hjernen, inde i den centrale del.
Hjernecelletab i følelsescentret fører til følelsesmæssig afblegning, og når en del at de celler, der styrer forbindelserne til musklerne er faldet bort, reagerer de gamle ikke, som de selv venter. De tager for eksempel kun halvt så lange skridt, som de ønsker og tror, og de taber ting, fordi de mener, at de holder fastere på dem, end de i virkeligheden gør.
For hvert ti-år fra 20 til 70 forringes følesansen med 10 procent, og også stillingssansen svækkes, så de gamle må bevæge sig forsigtigere. Gang er et stadig afbrudt fald, og en gammel kan ikke tillade sig at falde så dristigt som en ung.
Jo mindre musklerne bruges, des mere svinder de i styrke, og det virker igen ind på psyken.
De gamle ser dårligere, fordi der sker et bortfald af celler i øjets nethinde, så det går ud over klarheden, men det kan der ofte bedes på ved anvendelse af kraftigere lys og ved at rykke lyskilden nærmere. De fleste gamle ser dårligt, fordi de ikke har lys nok.
Også høresansen svækkes. Med alderen mister man evnen til at høre høje toner, og det er dem - overtonerne - der giver stemmen dens klang. Til tale anvender vi i alt 30 hele og halve toner, og det enkelte menneske taler i sin bestemte tonehøjde. Da det er overtonerne, der får stemmerne til at lyde forskelligt, og da de gamle ikke kan høre overtonerne, kan de ikke følge med i samtaler, hvor der er flere til stede, og de taler samtidigt. Derimod hører de godt nok, når der tales på tomandshånd.
De gamles opmærksomhed svækkes også, så de tror at høre, hvad de venter at høre, og de hører således ikke, hvad der i virkeligheden bliver sagt. Dette får nogle til at antage, at de er mere svækkede, end de er.
Også smagssans og lugtesans svækkes med alderen, men det kompenserer de gamle for med følesans og hukommelse. Har maden samme konsistens, som den plejer at have, husker de gamle smagen uden egentlig at sanse den. Gamle skal derfor helst have den kost, som de kender, og hvis smag de husker. De nødvendige vitaminer, mineraler og æggehvide stoffer kan de så få ved siden af.
Hjernecelledøden påvirker også hukommelsen, idet de hjernecellekredsløb, hvor man mener, at viden og erindring er oplagret som i en computer, kan afbrydes på grund af enkelte cellers død. Derfor glemmer de gamle noget, som de egentlig godt ved, men de husker tildragelser fra tidligt i tilværelsen, da hvert erindringsbillede havde mange kredsløb i hjernen.
For de gamle er døden ikke så stort et problem, som de unge tror, Det er ikke den, der giver problemer. Så længe døden kun er en mulighed, regner de fleste ikke med den.
Gennemsnitslevealderen er i Danmark fordoblet i løbet af dette århundrede, men den væsentligste årsag til det er den stærke nedgang i spædbørns dødeligheden.
Den maksimale levealder er derimod ikke blevet hævet. Den ligger stadig på omkring 108 år.
Hvor gammel det enkelte mennesker har udsigt til at blive, beror i høj grad på arvelige egenskaber. Man har størst udsigt til at blive gammel, hvis ens bedsteforældre er blevet det.
Der findes intet virksomt middel til foryngelse eller til forsinkelse af alderdomsprocesserne, men der er i tidens løb svindlet meget med sådanne midler.
Når vi ældes, har det formentlig noget at gøre med vort immun-forsvar (antistof-forsvaret), der svækkes med alderen.
Forsøg har vist, at hvis man sulter en rotte i opvæksten, bliver den som voksen ældre end normalt, men lignende forsøg er aldrig gjort med mennesker.
Læren om alderdomsprocesserne hedder gerontologi, og geriatri er læren om alderdomssygdommene, som er de egentlige årsager til dødens indtræden. Man dør nemlig ikke af alderdom, men af en af de sygdomme, som man pådrager sig, når man er blevet gammel, og de gamle lider ofte af flere sygdomme samtidig.
.............................................................................................................